Dyrs tilpasninger til levestedet – find dyret til hver sætning – 2. klasse

Øverst står syv dyr med bogstaver fra A til G: en elefant, en bæver, en kamel, en abe, en spætte, en tukan og en pingvin. Under dem står seks sætninger, der hver beskriver en kropsdel og hvad den bruges til, for eksempel »Dyrets lange snabel suger vand op og griber maden.« og »Dyret gemmer fedt i sin pukkel, så det kan klare sig længe uden mad.«. Ved hver sætning er der et felt. Barnet skriver bogstavet for det dyr, sætningen handler om, og ét dyr bliver tilovers.

Sætningerne siger aldrig dyrets navn, kun hvad kroppen kan. Barnet skal altså læse beskrivelsen og kigge på billederne efter snablen, pukkelen, lufferne og de to slags næb. Spætten og tukanen er den svære del, fordi begge har store næb: det ene hakker huller, det andet plukker frugt. Det dyr, der bliver tilovers, gør det umuligt at løse den sidste sætning ved at gætte. Tilpasning er et emne, som ofte først får fuld plads på mellemtrinnet, så arket ligger i den ambitiøse ende af 2. klasse.

Arket fylder én side og kræver, at barnet læser seks sætninger. Læs dem gerne højt, hvis det er afkodningen og ikke forståelsen, der driller. Arket er det mest tekstrige i familien om dyrs levesteder og kan følges op af rapportarket, hvor barnet selv undersøger ét levested.