I går, i dag og i morgen – ugedagens naboer – 1. klasse

Seks rækker, hver med et ugedagsnavn trykt i midten og en stiplet skrivekasse på hver side, udgør denne side til 1. klasse. Tre overskrifter foroven – i går, i dag og i morgen – fortæller, hvad hver kolonne betyder, og små orange vinkler peger ud fra midterkassen til begge sider. De givne dage er blandede: på eksemplet onsdag, mandag, søndag, tirsdag, fredag og torsdag. For hver række skriver barnet dagen før til venstre og dagen efter til højre – tolv navne i alt, uden ordbank at skrive af efter.

Skiftet fra at ordne ugen til at nævne en dags naboer er skiftet fra en liste til en cirkel, og det viser sig i rækkerne med søndag og mandag. I går for mandag er søndag, og i morgen for søndag er mandag – det kan et barn, der ser ugen som en lige linje, ikke svare på. Siden sætter med vilje søndag i midten af en række, så springet skal ske mindst én gang. At stave tolv ugedage efter hukommelsen er den anden udfordring, og læreren bør på forhånd beslutte, om stavningen tæller med. Fælles Mål for matematik arbejder i indskolingen med tid som en del af måling, og dagens naboer er det første skridt før uret og kalenderen.

Arket printes på én side med tre skrivelinjer i hver kasse. En kalender på væggen – eller arket med manglende ugedage lavet først – giver et barn, der går i stå, et sted at kigge. Arket med måneden før og måneden efter bruger nøjagtig samme tre kolonner på de tolv måneder, og arket med ugedagenes forkortelser vender tilbage til dagene med langt mindre at skrive. Dette er det sidste af de tre ugedagsark i familien; arkene om årstider tager året videre herfra.