Modsat eller det samme? – sæt ring om det modsatte, ikke om synonymet – 1. klasse

Seks ordrækker fylder denne side, og hver af dem er en lille fælde. Rækkens ord – på eksemplet stor, larmende, hurtig, ru, glad og sød – står med stor skrift ved en pil, og tre ord i runde felter sidder under det. Ét af dem betyder det modsatte (lille), ét betyder det samme (kæmpe), og ét er et uvedkommende ord fra et andet par (våd). Barnet sætter ring om det modsatte og lader synonymet stå. Alle seks rækker følger mønstret: larmende med stille, støjende og ny; hurtig med langsom, kvik og blød; glad med ked af det, munter og kold; sød med sur, sukkersød og høj.

Synonymet er det, der gør siden værdifuld. Et barn, der bare leder efter et ord, der har noget med rækkens ord at gøre, falder for kæmpe og støjende; et barn, der forstår, hvad modsat betyder, går uden om dem. Dermed øver siden den skelnen mellem samme betydning og modsat betydning, som Fælles Mål for dansk nævner under ordforråd i indskolingen. Læreren lytter efter barnets begrundelse: Hvorfor er kæmpe ikke det modsatte af stor? Rækken med ru, ujævn og glat er den, der oftest kræver en snak, fordi alle tre ord handler om overflader.

Der skrives intet, så siden fungerer som en hurtig tjek i slutningen af et forløb om modsætninger eller som opvarmning før siden med modsætningsparrene. Grundsiden og siden med modsætninger i en sætning er til de børn, der stadig skal producere ordet; denne er til dem, der kan producere det og nu skal skærpe betydningen. Siden til 2. klasse med forstavelsen u- går videre til modsætninger, der dannes af ordet selv.