Forbind udsagnsordet med dets datid – seks streger, tolv brikker – 2. klasse

Seks udsagnsord i navnemåde står i kort ned ad venstre side af denne side til 2. klasse – på eksemplet vandre, tegne, bage, hoppe, læse og synge – hvert med et lille billede af et barn, der gør det. Ned ad højre side sidder tolv brikker med en prik ved hver: bagte, vandrer, synger, hopper, vandrede, tegner, sang, bager, tegnede, hoppede, læste, læser. Kun seks af brikkerne er datid; de andre seks er nutidsformer, der er lagt ind som lokkeduer. Barnet læser et udsagnsord, finder dets datid til højre og tegner en streg til den – vandre til vandrede, synge til sang – én streg til hvert ord, og seks brikker bliver tilovers.

Der skrives ikke noget, og det er pointen: Barnet skal kende formen, når det ser den, før det kan producere den. Lokkeduerne gør siden ærlig – vandrer og vandrede står lige ved siden af hinanden, og kun den ene er i går. Fælles Mål for dansk nævner bøjning af udsagnsord i indskolingens sprogforståelse, og genkendelse er det første trin: Barnet skal høre, at -ede, -te og formen sang alle sammen er datid. Læreren lytter efter, om barnet siger i går foran hver form, det prøver af, og ser efter, om de seks tiloversblevne brikker alle er nutid.

En blyant og ét ark; ingen skrift. Det er familiens letteste side, før tabelsiden med nutid og datid, hvor barnet selv skriver formerne. Siden med vælg den rigtige form beholder genkendelsen, men sætter formerne under en sætning, og siden med find udsagnsordet vender opgaven om: Der står den bøjede form i sætningen, og barnet skriver navnemåden.