Sæt ordene i rækkefølge – find det ord, sætningen begynder med – 1. klasse

Tegnet til sidst er det eneste, siden røber. Fire sætninger står under hinanden, hver med sine ord lagt i små brikker og med en frugt ved siden af. På én af brikkerne i hver række sidder et punktum eller et spørgsmålstegn klistret fast på ordet, og den brik er altså sætningens sidste. Alt andet skal barnet selv finde ud af: hvilket ord der skal stå først, og hvordan resten falder på plads imellem. Under hver række er der en skrivelinje, hvor sætningen skrives med stort begyndelsesbogstav og tegn. Fire sætninger, fire frugter, fire linjer.

At vide, hvor en sætning slutter, er ikke det samme som at vide, hvor den begynder. Her får barnet det ene forærende og skal arbejde sig frem til det andet, og den vej går kun gennem meningen: brikkerne skal læses, sætningen skal høres inde i hovedet, og først derefter kan starten udpeges. Ordene er valgt, så kun én rækkefølge er naturlig på dansk, og der er derfor ét rigtigt svar at tale om bagefter. Er der et navn blandt brikkerne, står det stadig med stort, for navne skrives med stort, uanset hvor de står – og i de sætninger, der ikke har et navn, er der ingen store bogstaver overhovedet. Det er den evne til at bygge og tegnsætte en enkel sætning, Fælles Mål for dansk arbejder med i 1. klasse. Læreren kigger efter, om alle brikker er brugt, og om spørgsmålene får spørgsmålstegn.

Print arket som PDF, og klip gerne brikkerne ud, så de kan skubbes rundt på bordet, før sætningen skrives ned. Bed eleven læse sin færdige sætning højt og lytte efter, om den falder rigtigt. De to udgaver i familien giver hver sin ende: på den almindelige er begyndelsen markeret, og tegnet til sidst mangler, mens det her er omvendt. Tag dem gerne i hver sin uge, så eleven prøver begge veje. Herfra går turen videre til stort bogstav og punktum i 2. klasse, hvor sætningen er hel, og kun tegnsætningen skal rettes.