Sammensatte ord – binde-e eller ingenting i midten? – 2. klasse

Begge dele står trykt på denne side: otte rækker, hver med et billede af det hele ord til venstre, to ordbrikker og en lille stiplet kasse imellem dem. På eksemplet sol og briller ved et par solbriller, regn og frakke, får og kylling ved en fårekylling, vand og mand ved en vandmand, fugl og hus, lejr og bål, sø og stjerne og vask og bjørn. Barnet afgør, om der skal et binde-e i kassen, skriver det eller lader kassen stå tom, og skriver derefter hele ordet på skrivelinjen: solbriller, regnfrakke, fårekylling, vandmand, fuglehus, lejrbål, søstjerne, vaskebjørn. På hver side er mindst tre ord med e og mindst tre uden.

Siden handler om det ene bogstav, der driller flest i danske sammensætninger. Fårekylling og vaskebjørn har det, solbriller og lejrbål har det ikke, og ingen regel, et barn i 2. klasse kan bruge, afgør det – øret gør. Derfor skal barnet sige ordet højt, før det skriver: Får-kylling lyder forkert, fåre-kylling lyder rigtigt. Det er den fornemmelse for ordets form, Fælles Mål for dansk beskriver som opmærksomhed på ords opbygning, og siden gør den til noget, man kan pege på. Læreren ser efter, om barnet lader kassen stå tom, hvor der ikke skal noget, i stedet for at fylde noget i for en sikkerheds skyld.

Print arket, og lad klassen sige hvert ord i kor, før nogen skriver. Siden ligger efter grundsiden med billede plus billede, hvor barnet skriver det sammensatte ord uden hjælp til midten, og før detektivsiden, hvor nogle af ordene slet ikke er sammensatte. Siden med del det sammensatte ord er den anden vej rundt: Der er hele ordet trykt, og barnet finder skillelinjen selv.