Hvor slutter sætningen? – to sætninger løbet sammen til én – 2. klasse

I hver af de tre bokse på siden står der en lang stribe ord uden et eneste tegn – og der gemmer sig to sætninger i den. Alt er skrevet med små bogstaver, og de to sætninger handler om det samme dyr, som også står som et lille billede ved siden af boksen. Under hver boks er der to skrivelinjer, en til hver sætning. Barnet skal finde ud af, hvor den første sætning slutter, dele striben dér, og skrive de to sætninger op med stort begyndelsesbogstav og punktum. Øverst minder tre mærkater om, hvad der skal tjekkes: stort bogstav, navne og tegn til sidst.

En sammenløben sætning er den fejl, børn selv laver mest, når de begynder at skrive længere tekster, og den er svær at få øje på i sit eget arbejde. Her møder eleven fejlen udefra, hvor den er lettere at se, og skal først afgøre, hvor grænsen går, før noget som helst kan rettes. Det kræver, at sætningen læses efter mening og ikke bare afskrives – der er ingen visuelle spor at følge, når hverken punktummer eller store bogstaver er der. Fælles Mål for dansk forventer i 2. klasse, at eleven kan sætte punktum og skrive navne og sætningsbegyndelser med stort, og alle tre ting skal bruges to gange i hver boks. Mindst ét navn optræder et sted på siden, så navnereglen også kommer i spil. Læreren lægger mærke til, om delingen sker det rigtige sted, og om begge sætninger får både stort bogstav og punktum.

Print arket som PDF, og lad eleven sætte en lodret streg i boksen dér, hvor den første sætning slutter, før noget skrives af – så bliver beslutningen synlig og kan tales om. Læs gerne striben højt og hør, hvor stemmen falder. Vælg siden, når de almindelige rettesider med én sætning ad gangen er kørt igennem. Søstersiden lægger et spørgsmål ind i blandingen, så tegnet til sidst ikke længere kan sættes på rutinen.